Øreakupunktur

Øreakupunktur, er en vestlig teknik som er udviklet primært af en fransk læge ved navn Paul Nogier (1908-1996), som omkring 1951 opdagede, at hele menneskets nervesystem har forbindelse til øret og er behandlingsmæssig tilgængelig her.


 

En behandling som går ind og arbejder med nervesystemet

Princippet bygger på videnskabelige og godkendte argumenter samt en forståelse af centralnervesystemet.

Det ydre øre ses som et ”landkort” over kroppen og ørets reflekszoner bruges til at behandle smerter og funktionelle forstyrrelser, idet der er en forbindelse mellem smertebanerne og ørets nerveforsyning. Ved sygdom og ubalancer er de respektive punkter målbare ved punksøgning og de er ofte tryk ømme. Øreakupunktur anvendes også til behandling af afhængighed, f.eks. rygning.

Punkterne behandles med nåle, som regel med små nåle, som skal blive siddende i flere dage, eller de behandles med en infrarød pulserende laser.